Er du smittet af AFS … andre folks stress?

Er du smittet af AFS … andre folks stress?

Har du nogensinde overvejet om udviklingen går så hurtigt, som man siger?

Og hvad er det konkret, der har ændret sig i så væsentlig en grad, at det tilsyneladende påvirker vores stressfaktor til sygelighed?

En undersøgelse fra Tel Aviv University, November 2017, påpeger, at det faktisk er vores opfattelse og projektering af andre folks stress, som direkte påvirker vores dømmekraft og ofte er årsagen til fejlkommunikation i mellem mennesker.

Måske har du selv prøvet at give stress skyld for, at du eller dit team ikke nåede at løse en opgave. Eller som leder har du måske undladt at forfremme en medarbejder, fordi du troede denne var for stresset og det endda på trods af, at alle kompetencerne var tilstede. Med andre ord; udsat mennesker for andre folks stress som i virkeligheden kun findes i din egen tror-fantasi.

Er vi i realiteten ofre for, at andre folk stresser os. Ikke kun ved at uddelegere opgaver som ikke matcher vores kompetencer, men også fordi vi igen tror, at andre folk er stressede og dermed smitter os med AFS, selv om det kun findes i vores eget mindset?

Og det er ikke kun på arbejdspladsen AFS truer os. Det findes også i vores private cosmus, hvor vi risikerer at påføre vores børn, ægtefæller eller venner AFS-symptomerne. Ofte fordi vi enten selv er smittede, eller fordi vi har brug for en årsag eller undskyldning til, at børnene ikke fungerer i hverdagen eller i skolen. Eller at tingene ikke gebærder sig som vi drømmer om eller håber på.

Når jeg, til medarbejdere i en virksomhed, snakker om AFS, tager jeg udgangspunkt i tre spørgsmål:

  • Har du styr på dine kompetencer og behov?
  • Så man kan sig fra, hvis arbejdskrav og opgaver ikke matcher det som giver mening i dit liv – jeg mener, virkelig giver mening både arbejdsmæssigt og personligt.
  • Er du opmærksom på, hvem der støtter dig?
  • Hvilke ledere og kolleger kan og vil sparre med dig. Og hvem kan hjælpe med at afklare de omstændigheder som udfordrer eller blokerer dig fra at løse opgaven?
  • Er forventningerne til en opgave eller et nyt job 100% afklaret, inden du går i gang?
  • Er både du og din leder enige om; Hvilke hjørneflag og regler der skal arbejdes indenfor? Om opgaven svarer til dine kompetencer og tidsmæssige lyst? Og hvornår opgaven realistisk kan være færdig?

Måske kan man karikeret omtale punkterne som – Hvad, Hvem & Hvornår. Men selv om datidens ord som for eksempel; modløshed, træthed, udkørt, ubeslutsom og samarbejdsevne ofte erstattes af et enkelt nyt ord, nemlig stressordet. Så er det vigtigt at lægge mærke til, om det i virkeligheden er andre folks stress, som stresser os mest. Og om kuren mod stress i virkeligheden består af, vores evne til at sige fra og i stedet beskæftige os med det, som vi inderst inde brænder for og naturligvis har kompetencerne til.

Måske kan du bruge noget af ovenstående, næste gang du står over for en ny opgave, en MUS samtale, søger et nyt job eller bare ikke forstår, hvorfor du ikke kommer i mål med dine ihærdigheder…